Historien om Hammerum Servicecenter
Hammerum Servicecenter blev til i 1992 hvor Thomas Kjærsgaard fik lyst til at sælge
plæneklippere og reservedele til traktorer. Egen jordbrug blev lagt om til økologisk i 1998, og
omkring 2012 var der store udfordringer med ukrudt og deraf manglende udbytte.
Thomas studerede rækkedyrkning og mulighederne for mekanisk rensning og blev bekendt
med System Cameleon på Borgeby messen i Sverige.
Vi købte den første maskine til Danmark, og blev samtidig ene forhandler af System Cameleon i
Danmark.
Herfra udviklede det sig med handel af maskiner, da vi efterfølgende har fået forhandling af
alle Pöttinger maskiner, Heva harver og strigler, Dalbo trumler, Pittbull minilæsser, Hyundai
gravemaskiner, Agrometer vandningsmaskiner og tilbehør, Lykkegårds KvickFinn m.m., og
Escudero mini plov er det sidste skud på stammen.
Herudover har vi selv udviklet på en korn-sorter/renser – Big Fat Seed, som er udviklet til at
optimere den enkelte landmands avl, sådan at der bliver brugt bedst mulig såsæd og produceres varer af høj kvalitet til videresalg.
Vi har i firmaet en mobil værkstedsvogn, som kan hidkaldes og bemandes af
landbrugsmaskinemekaniker Thomas Søgaard, som kan klare mange problemer på stedet. De
større ting tages ind på værkstedet. Der kan laves lovpligtige eftersyn på løftemaskiner, og der
kan laves eftersyn på AC-anlæg, ligesom der kan laves diverse hydraulikslanger m.m. på
værkstedet.
Henning Mølkjær er vores sælger. Han har mange års erfaring med landbrugsmaskiner efter
mange år i det gamle firma fra Herning – A.Flensborg.
Både Thomas Kjærsgaard og Henning Mølkjær står til rådighed, når du gerne vil udforske
muligheder i forhold til optimering af din bedrift og maskinpark.
Sammen finder vi den rigtige løsning for dig.