Ploven er en on-land plov – produceret i Spanien
Plovene kan leveres i 5-11 furer, liftophængt og 11-14 furer, halvbugseret.
Plovene kan arbejde i 10-25 cm dybde og med 32-37 cm furebredde. Der kan vælges mellem springboltsikring eller hydraulisk udløsersystem.
Se Power gears video:
Øverlig pløjning med Escudero plov – Powergear (youtube.com)
Ved skrældpløjning bevares næringsstofferne i det øverste jordlag, og på de lettere jorde holdes der på vandreserven.
Brændstofforbruget reduceres væsentlig i forhold til almindelig dybdepløjning, samtidig med at fordelene ved nedmuldning af planterester bevares, græsukrudt bekæmpes og et godt såbed skabes.
Gennem mere end 10 års arbejde med rækkedyrkning har vi oplevet, hvor vigtigt et godt såbed og lavt ukrudtstryk er for det endelige udbytte.
Her finder vi at skrælploven/on-land ploven er et godt redskab til at give såbedet en ren og ensartet overflade og samtidig bevare omsætning og næring i det øverste jordlag.
Den efterfølgende rensning lettes, fordi jorden mellem rækkerne er fri for planterester m.v.
I det konventionelle landbrug ser vi skrælploven anvendt til bekæmpelse af 2-årige græsser og rodukrudt, som gråbynke, padderokke og tidsler.
I efteråret 2023 vil vi præsentere en halvbugseret Ecudero Ecologic (11-14 furer) med hydraulisk furebredderegulering, så den optimale furebredde let kan indstilles, når pløjedybden ændres.